Nu skriver jeg ikke kun blog her på blogspot, men er nu også begyndt at lave vlogs på Youtube. Faktisk af samme grund, som når jeg blogger, men også fordi at så alle jer herhjemme ikke kun følger med på skrift :-). Beklager at den ikke blev så god, og der er også nogle problemer med lyden og videoen. Men det er også første gang, man bliver trods alt bedre med tiden, ikke? Det ville være lækkert, hvis i ville subscribe til min YouTube kanal, det ville jeg sætte utrolig meget pris på! I må også gerne komme med forslag til hvad jeg skal snakke om i de næste videoer, jeg laver. På forhånd tak 🙂
Som jeg skrev i mit sidste indlæg, skulle jeg jo som sagt på camping med Simone og Nanna. Men det var ikke helt sådan, det skulle foregå. Jeg blev hentet klokken 12, og vidste rent faktisk ikke hvor jeg skulle hen, men jeg satte mig ind i bilen til Simone og vi kørte afsted mod camping pladsen. Da vi ankom til camping pladsen, stod jeg og kiggede ud på vejen hvor jeg så en bil køre forbi. Mærkeligt nok var der nogle piger inde i bilen, Camilla, Marie & Emma, altså 3 af mine veninder. De fik øje på mig, og dukkede sig ned hvorefter de kørte videre, meget mærkeligt? Jeg fulgte efter Nanna og Simone, og kig hen mod poolen af, hvor jeg lige pludselig ser nogle amerikanske flag. Rundt om hjørnet, sad der en masse venner og veninder og råbte ”SURPRISE!”, og jeg var helt overrasket. Kunne slet ikke forstå det, tænk at have sådan nogle dejlige venner? Det viste sig så, at de havde holdt en masse møder, og at min mor var indblandet i det hele. Jeg fik også 2 afskedsgaver, og jeg fik smykker af nogle af pigerne og René, og af Nana og Laura fik jeg en taske og en hilsen. Der kom også en masse andre senere på dagen. Men jeg var ude og bade, vi hørte højt musik, lavede pandekager og snobrød over bål, spiste, drak og festede hele dagen og aftenen. Jeg er så evigt taknemlig over at have sådan nogle fantastiske venner, jeg kommer til at savne hver og en! Kan slet ikke komme mig over, at nogle faktisk ville gøre det for mig? Jeg er så rørt, så glad og det er bare slet ikke til at beskrive på nogen som helst måde! Jeg er rigtig heldig, at have sådan nogle dejlige venner omkring mig. Det er mærkeligt at skulle undvære dem i et helt år, og at de ikke er en del af min hverdag længere. Søde mennesker!
Har lige for 10 minutter siden siddet og Skypet med min familie i USA undtagen min host far, som vist nok er på arbejde. Kylie, datteren, og jeg aftalte at vi skulle Skype igen på søndag eller mandag, hvor hendes far også er der. Det er utrolig mærkeligt, at jeg om ca. 32-33 dage er på vej til New York og væk fra alt jeg kender. Kufferten er nu købt, og står faktisk bare på gulvet og venter på at den bliver pakket, hvor er det bare underligt! Jeg har 2 uger tilbage i Danmark inden jeg tager til Italien, hvor jeg skal tilbringe 2 uger med familien, og kommer hjem d. 23 og så tager jeg afsted d. 28. Men de sidste dage her i Danmark skal bare nydes fuldt ud, og derfor tager jeg på camping i morgen, eller faktisk i dag, men to veninder så det skal nok blive super hyggeligt!
Vejret bliver fantastisk på mandag, og de har lovet ca. 30 grader!! Så skal badetøjet helt klart findes frem, og hvem ved måske tager man en tur til stranden? Men jeg smutter nu, skal være frisk til at jeg skal på camping.
Nu har jeg været på ambassaden i København, og har nu endelig fået søgt om visum. Jeg må indrømme, at det var slet ikke som jeg havde forestillet mig. Jeg havde forestillet mig, at når man skulle til samtale ville man blive ført ind i et lokale, hvor man ville blive spurgt om en masse ting omkring hvad man skal i USA og sådan. Men sådan var det slet ikke.
Det stod 2 vagter udenfor og skulle tjekke ens pas, så de kunne se om man havde en aftale derinde. Derefter gik man ind ad døren, hvor man skulle ligge papirer, ur og hvad man ellers havde i lommerne op i en bakke.. Altså det foregik ligesom i lufthavnene. Så kom man derefter ind i venteværelset, hvor der allerede sad 4 andre. Inde i venteværelset var der nogle skranke, hvor man så skulle gå op til. Der var en dansk talende og en engelsk talende bag de to skranke, der var åben imens jeg var der. Jeg kom hen til den engelsk talende, og skulle derefter igennem en lille sprække i vinduet give mig pas, konvolut og papirer. Derefter skulle man have taget fingeraftryk af alle fingre. Så fik jeg besked på at sætte mig og vente igen, og der gik ikke særlig lang tid før en mand i en skrank ved siden af, hvor jeg så åbenbart skulle til samtale, og det kom bag på mig. Nå, men det eneste han faktisk spurgte mig om, var om jeg havde fået familie. Hvilket jeg har, og det sagde jeg så.
Tja, det var faktisk bare det, var derinde i nok en halv time, heldige mig! Derefter gik jeg på café tæt på, hvor min mor og onkel sad, lækkert med amerikanske pandekager og juice til morgenmad :-).
Har ikke så meget andet at sige, at jeg er syg… Hvilket måske går udover om jeg skal være sammen med AnneSophie i morgen eller ej, men jeg vil være sammen med hende.. Jeg når ikke, at se hende ellers inden jeg rejser til USA. Hun er en af mine tætteste veninder, og jeg kan ikke forlade Danmark uden at have sagt farvel til hende, det går bare ikke! Har godt nok været syg siden torsdag med feber, ondt i hovedet + maven og kvalme. Men jeg vil være sammen med AnneSophie i morgen, jeg skal og jeg vil! Kryds fingre for at jeg bliver rask!
Desuden overvejer jeg kraftigt at begynde at lave en vlog på Youtube, men ved ikke helt? Jeg elsker selv, at se sådan nogle vlog’s og følger med i mange, både fra USA men også Danmark. Skal jeg eller skal jeg ikke, skriv det i en kommentar nedenunder.. Hvis jeg skal, så kom lige med forslag til hvad jeg skal vlogge om, thanks!
