Har nu ikke skrevet en blog siden slutningen af december, hvilket jeg syntes er for dårligt, men jeg har dog haft en masse ting at se til på det sidste.

Var til en fed nytårsfest d. 31, og jeg må indrømme at jeg kom rigtig godt ind i det nye år. Min veninde Nana & jeg stod på stole, og hoppede sammen ind i 2011. Hvor vi så bagefter tog imod en masse kram fra en masse søde og dejlige mennesker, som også var med til festen. Der blev godt nok festet igennem den nat, og til sidst på natten, ja der havde jeg det ikke ligefrem godt, hvilket så resulterede i at jeg havde tømmermænd dagen efter – FLOT!! Men der skulle altså bare festes igennem, da det var nytårsaften!
Juleferien sluttede så for mit vedkommende d. 2 januar.. Kunne godt lige have brugt 2 ugers ferie længere, men hvem kunne ikke det? Mandag morgen var jeg godt nok smadret, og kunne sagtens mærke på min krop, at den slet ikke ville stå op klokken 6.00, jeg havde bare mest lyst til at ligge under dynen. Det var hårdt at starte i skole igen, da jeg vidste at der var terminsprøver onsdag & torsdag.. 
Tirsdag d. 4 januar havde jeg så fødselsdag, og endelig fyldte jeg 16 år! Blev vækket af at min familie, kom ned på værelset og sang fødselsdags sang, hvorefter vi gik ned i køkkenet for at åbne de gaver, jeg havde fået af dem. Jeg fik tøj, gavekort, make up børste & smykker. Da jeg kom i skole fik jeg et gavekort til mælkesalg på 100 kr (Mælkesalg er det sted på skolen, hvor man kan købe kakao, juice osv.) en halskæde & en parfume af nogle dejlige piger fra klassen. Efter skole tog nogle veninder og jeg ned på byens pizzaria, hvor vi hyggede os. Senere på aftenen tog min familie og jeg på Mc Donalds, og i biografen i Aalborg for at se Klovn the movie. Kort fortalt så havde jeg en alt for fantastisk fødselsdag!
Onsdag morgen klokken 08.30 stod den på terminsprøve i matematik. Det er ikke ligefrem den bedste kombination at sidde til prøve i 4 timer og samtidig have influenza, til sidst kunne jeg ikke holde ud af sidde der længere, så jeg pakkede mine ting og tog hjem.. Heldigvis gik det fint nok, og nu venter jeg bare på en karakter for færdigheds regning og problem regningen. I dag er det fredag, og jeg har ikke været i skole siden onsdag, da jeg stadigvæk er syg.. Det vil så sige, at jeg gik glip af terminsprøven i Dansk igår, og går så glip af en hyggelig tur til Aalborg i dag med pigerne, hvor vi bare skulle på shopping, da jeg har en masse gavekort & penge, jeg vil have brugt. Men jeg går dog også glip af en tur på Jensens Bøfhus med pigerne, øv!! 
Men jeg håber, at jeg så tager til Aalborg i morgen med to dejlige piger, hvor vi skal shoppe, i biffen og muligvis på Jensens Bøfhus – Jeg krydser fingre!!
Flere indlæg i bloggen kommer løbende, så bliv fast læser, hvis i vil læse mere :-).
Kærlig hilsen AnneSophie.