Bye bye folkeskole.

Jeg beklager mange mange mange gange, at der ikke kom indlæg fra dag 29 og dag 30.. Men jeg havde så meget at se til, og det har jeg stadigvæk. Men siden sidst, så har jeg oplevet en masse.

I torsdags sov jeg hjemme ved Simone sammen med Emma, det var rigtig hyggeligt. Simone og jeg kunne ikke sove torsdag aften da vi begge var utrolig spændte på hvad der skulle ske fredag, da der var sidste skoledag.
Vi vågnede tidligt fredag morgen, kom i tøjet og gjorde os færdige inden vi skulle op til Camilla, for at gøre os helt færdige. Vi skulle lige have krigsmaling på nemlig, da Camilla, Emma, Simone og jeg skulle være militær. Vi fik taget vores karameller og vandpistoler og gik derefter ned på skolen. Vi mødte tidligere end andre, da vi skulle have taget et billede i klassen, selvfølgelig kom Kalle, Tim og René ikke.. Typisk! Derefter satte vi os ud på gangen, alle 3 9.klasser, og spiste morgenmad sammen med lærerne og skoleinspektøren. Der blev holdt takketaler, og vi hyggede os alle sammen. Forresten så havde vi nogle fra klassen gået sammen om en gave både til vores dansklærer og matematik/fysiklærer, og de blev begge glade for gaverne, hvilket var en super rar følelse! 
Nå men altså efter vi havde spist, gik Simone og jeg ned i 1. fløjen og kastede karameller til de små (0.klasse – 3.klasse), derefter var det 2.  fløjen (4. klasse-6.klasse). Jeg syntes det var skide skægt, at når man kom gående inde i gangene med sin vandpistol i hænderne, så flygtede alle eleverne, og løb faktisk væk. Alle 3 9.klasser gik derefter udenfor i én af skolens skolegårde og sprøjtede med vand, kastede med vandballoner og med karameller. Da klokken blev 09.30 skulle vi ned til vores solur, hvor vi skulle uddele nomineringer til årgangens lærer og elever, super hyggeligt. Derefter stod den på fest og farver nede i anlægget sammen med Aars skole’s 9.klasser og 10.klasserne, smadder hyggeligt, men dog vådt pga. vejret, men intet forhindrede os  i at feste igennem! 
Fredag aften stod på fest, med spisning og skumparty oppe i messecentret, kæft det var vildt! En ting er sikkert ingen forstår at feste, som årgang 01 fra Østermarkskolen! Den fik ihvertfald ikke for lidt! Det er helt mærkeligt at tænke på, at det allerede er ovre, jeg kommer til at savne det hele! 
Lørdag morgen skulle jeg tidligt op, mere præcist klokken 06.00 -.-‘
For jeg skulle i bad, pakke taske og så videre til Dall Villaby og hjem til min dejlige veninde Simone, da vi senere på dagen skulle til karneval med nogle fra hendes klasse, super dejlige mennesker! Karneval var fedt og helt sikkert en oplevelse for livet! Efter vi tog hjem fra karneval, tog vi hjem til Simone hvor resten af aftenen stod på ren og skær hygge! Pomfritter, varm kakao og en god film inde i stuen, mums det var lækkert! Søndagen tilbragte jeg hjemme ved Simone, indtil jeg selvfølgelig blev hentet igen. Da jeg kom hjem havde vi gæster, så mor havde lavet lækkert mad, og meget! Gad ikke være hjemme, så efter jeg havde spist tog jeg hjem til René, og hyggede hos ham. Hele mandagen brugte jeg på at læse samfundsfag, eller ikke hele dagen, men jeg brugte da tid på det. Senere på aftenen kom René, da vi skulle ”læse” videre. Jeg gik tidligt i seng, da jeg skulle til samfundsfags eksamen her i morges, så jeg skulle jo gerne være frisk. Jeg vågnede tidligt i morges, gjorde mig færdig og fik styr på mit pensum, og lige hurtigt kiggede det igennem igen. Var allerede oppe på skolen 07.45, og skulle først til eksamen 08.20, men bedre tidligt end aldrig. Sad og kiggede på uret og kunne sagtens mærke at jeg fik sommerfugle i maven. Jeg trak velfærdssamfund, hvilket jeg aldrig havde hørt om før, fik så 40 minutter til at forberede mig, og derefter skulle jeg snakke i 15 minutter udfra de kilder jeg havde fået. Jeg er fuldt ud tilfreds med karakteren, fik 10 og var meget tæt på at få 12. Den gode karakter fejrede jeg med Emma nede på caféen i byen, hvor jeg fik nachos med kylling og så lige en jordbær milkshake, mums! Dejlig dag indtil videre! Peace out, min søster farver mig på armen med et kirsebær, klamt!

Dag 28.

Dag 28 – Et billede af dig fra sidste år og nu, hvordan har du ændret dig:


Hm ja flot.. Kan ikke uploade billeder,da der står serverfejl.. Hvad gør jeg så?

Dag 27.

Dag 27 – En samling du har:


Orker ikke lige at tage et billede af min samling lige nu, da jeg lige har været i bad. Men jeg ”samler” på Vi unge blade, og har gjort det i flere år. Så jeg har rimelig mange, og jeg elsker at læse i dem! Har altid et Vi unge blad med mig på ferie, til stranden og hvis jeg nogle gange skal over til nogle af tøserne, det er så hyggeligt at læse i dem! Føler ikke rigtig for at skrive mere lige nu, da jeg er træt. Så smutter!

Dag 26.

Dag 26 – En god sang:


http://www.youtube.com/watch?v=HgeODQbcTjo!!!
Eller bare generelt en sang med gang i, for så bliver jeg i fest humør.
Forresten så har jeg sidste skoledag på fredag og karneval lørdag – lækkert!
Nå men sengen kalder, see ya!

Dag 25.

Dag 25 – Hvad har du i din taske:


Altså lige pt. har jeg ikke rigtig noget i min taske, da jeg bruger de ting lige pt. Men hvis jeg skal beskrive hvad der er i den taske, som jeg bruger i skolen lige nu, så er det: Min computer, pung, bøger, notatark, sedler, tyggegummi og penalhus. Men hvis jeg skal et sted hen, så bruger jeg en lidt mere ”fin” taske, hvor der altid er penge, pung, slik af en art, kalender, høretelefoner til min Iphone, klippekort til bussen og noget at drikke :-).
Meget hurtigt indlæg, see ya!