Sorry guys! Er utrolig ked af at der ikke har været nogle indlæg i 2 måneder nu… Og jeg som troede, at jeg ville skrive hver uge. Flot klaret syntes jeg selv.
Men nu kommer der endelig et indlæg, efter godt 2 måneder.
Ligger i sengen, syg, igen igen. Men det giver mig mulighed for at blogge lidt til jer alle. Ligger i sengen og slapper af med noget lækkert country musik. Det er en musik genre, som jeg aldrig nogensinde troede, at jeg ville blive så opslugt af. Men lige pt. er det den eneste slags musik, som jeg lytter til. Eller rettere sagt, så har det været sådan i 2-3 måneder nu. Men country sætter virkelig tankerne igang hos mig, det får mig til at drømme ind i en anden verden, og ja det lyder underligt. Tror jeg er blevet lidt for meget amerikaner her på det sidste, haha.

Nå, men nu er vi kommet ind i 2012! Er det ikke vildt? 2011 var et år, som for mig, bare fløj afsted. Det er ikke til at fatte, at jeg skal hjem i år. Det er en mærkelig tanke, en tanke jeg faktisk prøver at undgå. Men ikke fordi at jeg ikke vil hjem, eller.. Jeg savner jo alle dem derhjemme, og det håber jeg, at de ved. Men har gået 5 måneder uden hjemve, og er virkelig faldet godt til, så godt, at det føltes som om, at jeg har boet her siden jeg blev født. Jeg finder det vanskeligt, at skulle snakke dansk og ikke mindst skrive på dansk. Jeg skal lede efter de rigtige ord, og nogle gange går jeg helt i stå.
Jeg ser USA, som mit andet hjemland, og jeg ser min værtsfamilie som min anden familie. Datoen hvor jeg skal hjem, kommer tættere og tættere på, og allerede nu skal jeg til at bestille mine ting til graduation. Om blot 5 måneder er det hele over, mit eventyr og mit livs oplevelse i USA er ovre. Bare det at jeg sidder og tænker det nu, får mig til at trille en tåre eller to.
At flytte til USA er en kæmpe udfordring, og det bedste der er sket mig. Jeg har mødt en masse mennesker, som har rørt mig på så mange måder, som jeg troede ikke var muligt. Jeg har mødt mennesker, som har slået benene væk under mig.  Mennesker som altid et eller andet sted vil være en del af mig, og den jeg er i dag.
Det at flytte til USA, har helt klart et eller andet sted forandret mig, men kun til det bedre. Jeg forstår nu, hvad ”The value of life” er, og prioterer nogle ting højere end før. Men jeg har også oplevet en masse!
Jeg har oplevet, at være den ”nye pige” på en kæmpe stor skole. Jeg har været med i homecoming, og blev 2nd runner up. Jeg har kørt igennem byen, hvor jeg sad på toppen af en bil. Jeg har været i Disneyland, LA, San Francisco og skal til Las Vegas senere på året. Jeg har oplevet den Amerikanske Thanksgiving, den amerikanske jul d. 25 december, en nytårsaften uden fest og fyrværkeri, og nu også min 17 års fødselsdag.
Men udover alle de fede ting, som jeg er så glad for at have oplevet, så har der også været de trælse.. Jeg har oplevet en amerikansk begravelse, som var en rigtig hård oplevelse for, også selvom at jeg kun havde mødt vedkommende 3-4 gange. Og så har jeg cirka været syg 1 gang hver eneste måned. Men jeg holder hovedet højt, og tager det hele som en oplevelse. For hvor mange oplever det, som jeg oplever netop nu? Der er ikke særlig mange. Men det ville ikke være det samme uden min dejlige familie og venner derhjemme i Danmark, som jeg tænker på hver eneste dag. Uden dem havde det ikke været muligt! Det er så dejligt at vide, at jeg har så fantastiske mennesker derhjemme, som virkelig støtter mig og bakker mig op omkring alt det her, et stor tak til jer alle! ”What doesn’t kill you, makes you stronger!”
Siden sidst jeg skrev, har jeg oplevet det at være på et svømmehold, så vi træner 3 gange om ugen, mere præcist mandag, tirsdag og onsdag. Torsdag og fredag spiller vi bold og løber. Sammenholdet på de hold er fantastiske, og de minder mig om mit gamle håndboldhold, som jeg virkelig savner! Men udover svømning, så er jeg fuldstændig vild med min psykologi klasse, jeg kan virkelig åbne mig selv 100% op for de mennesker i klassen, også selvom jeg kun har kendt dem i 5 måneder. Jeg nyder det herover, savner Danmark og alt der hører til DK, men jeg ved, at denne her oplevelse er en once in a lifetime experience, noget der ikke sker for mange. Nyd livet, og tag en dag ad gangen. Respekter andre og hold hovedet højt selv i de sværeste tider!

Puha, det var hårdt, at skrive dette indlæg. Så mange tanker som strejfede mit lille hoved, så mange ting jeg har oplevet og så mange fantastiske mennekser, jeg har mødt. Til alle jer derude, sæt pris på hvad I har, og tak ikke noget for givet!

// Anne-Sophie